Isolering af loft i Århus, Randers og hele Østjylland – over 10 års erfaring med loftisolering

Loftet udgør en stor del af bygningens klimaskærm (bygningens tehætte). Derfor går der også meget varme tabt fra loftet, hvis det ikke er tilstrækkeligt isoleret. Det er derfor et af de områder, der får meget fokus, når der generelt tales om isolering og efterisolering.

Hos Aros Isolering i Østjylland kan vi hjælpe indenfor alle former for isoleringsopgaver, og lofter er en af de opgaver vi har løst rigtigt mange af.

Kravene til tykkelsen bliver stadig større, og i nybyggerier anbefales i dag et minimum på 350 mm. isolering for at leve op til de nuværende krav. Skal bygningen også fremtidssikres, SKAL man derimod helt op på minimum 450 mm. Det er altså nogle helt andre krav, end hvis du kigger på huse af ældre dato.

Vil du have et tilbud?

 

 

De fleste huse fra før 1990 er kun isoleret med 100 mm. isolering på loftet eller mindre. Så er dit hus fra før 1990, og har du ikke fået efterisoleret loftet, så er det helt sikkert en rigtig god ide at få det gjort. Investeringen kan som regel være tjent hjem på bare 4-8 år alt afhængig af størrelsen og boligens opvarmnings-kilde.

Hvad er de største fordele ved loftisolering?

Med den rette isolering vil du kunne mærke forskel på indeklimaet med det samme, og det vil være slut med træk ind i boligen ovenfra. En god isolering bidrager også til en god og sund luft i huset.
Desuden er der også følgende 7 store fordele ved loftisolering:

1.Der kan være mange tusinde kroner at spare årligt på varmeregningen.

2. Det vil kunne medvirke til en forbedret energimærkning af boligen.

3. Husets værdi forøges markant ved isolering af loftet.

4. Kan være tjent hjem efter allerede 4-8 år.

5. Loftisolering giver en lyddæmpende effekt fra støj udefra.

6. Luner om vinteren, varmer om vinteren.

7. Jeres loft bliver mere ”checket” at se på.

Om vores isolering af loft i Århus, Randers og resten af Østjylland

Opgaver med lofter kan udføres på forskellige måder. Hos Aros Isolering i Århus udfører vi udelukkende opgaverne i form af udblæsning af granulat. Den gammeldags metode med isoleringsbatts (isoleringsmåtter) er både meget tidskrævende, og man får et resultat med mange kuldebroer, som er markant dårligere end ved udblæsning af granulat.

Ved at benytte papirulds– eller stenuldsgranulater opnås et minimum af kuldebroer, da produktet ikke skal skæres til, og granulatet kan pakke sig helt tæt i alle revner og sprækker. Samtidig kan det også pakke sig helt tæt ind til lægter, spær samt eventuelle kabel- og rørføringer.

Når vi udfører isolering af loft, kan vi også tilbyde at hæve den eksisterende gangbro. I tilfælde hvor loftet ikke allerede har en gangbro, kan vi også tilbyde at montere en.

Vi monterer desuden altid vindstopplader ved tagfoden, som sikrer, at den vigtige ventilation af loftet bibeholdes, samt at den nye isolering ikke rører ved taget.

Hvad koster en loftsisolering?

Prisen afhænger naturligvis af tykkelsen på det ønskede lag. En typisk efterisolering er på omkring 200 mm og denne koster som udgangspunkt kr. 90,00 ex. moms pr m2.

Vinteren 2017/18 kører vi tilbud på 200 mm loftsisolering, forhøjelse af gangbro, samt vindstop ved tagfod på kr. 119,00 ex. moms pr m2. (OBS! Ved taghældning under 20 grader vil prisen være 15% højere)

Isolering af loft? Kontakt os for et tilbud

Hvis du har generelle spørgsmål til vores arbejde med loftisolering, eller hvis du ønsker et besøg og få beregnet et uforpligtende tilbud, så kontakt os på tlf. 40 27 14 00 eller send os en mail.

Vi giver altid individuel rådgivning – dermed er du sikker på, at du får den helt rigtige løsning på netop dit projekt.

Hvis du er i tvivl om din bolig trænger til en efterisolering, kan vi også tilbyde professionel termografering.
En termografering kan vise præcist, om din bolig trænger til efterisolering, og i så fald også, hvor det vil være mest fordelagtigt at starte.

Vi arbejder overalt i Østjylland bl.a. Grenå, Brabrand, Tilst, Risskov, Viby, Højbjerg, Skanderborg,
Aarhus, Randers, Kolding, Ebeltoft, Odder, Hornslet og Djursland.

Vil du have et tilbud?

 

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi fik isoleret loftet. Vi havde en god oplevelse hele vejen igennem. Fik i første omgang ét tilbud, men da opgaven ændrede karakter, var AROS isolering helt uden bøvl i stand til at tilpasse tilbuddet i forhold til prisen og ændringerne. Med hensyn til udførelsen af arbejdet var Aros Isolering både effektive og hurtige. Det tæller også op i min bog, at Morten lige kiggede rundt i lokalet og opfordrede mig til at dække af et par steder på grund af støv, når de skulle arbejde. Allerede på tilbuddet havde AROS Isolering oplyst, hvor meget vi kunne forvente i energitilskud og på fakturaen blev udspecificeret, hvad var løn og hvad materialer, så det er let i forhold til indberetning af håndværkerfradrag. De var behagelige at tale med og jeg følte arbejdet blev udført meget professionelt. Alt i alt får de mine bedste anbefalinger!”
(Skrevet af Malene på Håndværker.dk, 20.09.20)

Vores kunder siger

OPLEVER POSITIV ÆNDRET AKUSTIK

”Vi fik isoleret en etageadskillelse. Tak for veludført arbejde. Gulvet er også pænt efter optagning/ilægning (det kan naturligvis ses, at det har været savet op) og vi oplever positiv ændret akustik. Spændt på at opleve effekten, når ungerne i kælderen giver den lidt mere gas. Morten har været god at tale med og nem at komme i kontakt med. Vi er meget tilfredse.”

(Skrevet af Mads på Håndværker.dk, 22.05.19)

Vores kunder siger

STØRRE FORSTÅELSE AF OPGAVEN

”Vi har et funkishus fra 1936, hvor vi hurtigt efter indflytning fik udfordringer med kulde og fugt. Det tog dog nogle år, før vi fik gjort noget ved det. Vi tog kontakt til flere firmaer, men Aros Isolering havde umiddelbart en større forståelse af opgaven og husets karakter. Forståelsen af husets karakter kombineret med en rigtig god dialog undervejs betød, at detaljerne blev gennemtænkt og i orden. Nu når kulden er sat ind er det blevet tydeligt, hvor meget isoleringen har hjulpet på indeklimaet. Det endelige resultat er derfor blevet over forventning, så vi kan kun give Aros Isolering vores varmeste anbefalinger. Bedste hilsner Mikkel Wienberg!”
(Skrevet af Mikkel på Håndværker.dk, 16.11.18)

Vores kunder siger

ALLE AFTALER ER BLEVET OVERHOLDT 100 PROCENT

”Aros Isolering har i august 2017 isoleret loftsrum og krybekælder (inklusive rør) i vores fodkolde og sparsomt isolerede 60er-hus. Morten Dahlgren forklarede isoleringsmetoden og hvilke muligheder der var, så vi følte os vel informerede. Vores krybekælder er lav og svært fremkommelig, men alligevel har Morten og hans makker været ude i hver en krog af kælderen og fundet løsninger, så også steder med et virvar af krydsende rør er blevet ordentligt isoleret. Arbejdet er blevet udført hurtigt og professionelt, hver dag har der været ryddet nydeligt op ved fyraften, og alle aftaler er blevet overholdt 100 procent. Desuden har Morten og hans makker været yderst hyggelige og behagelige at samarbejde med. Som sagt er både kælder og loft blevet isoleret (begge med Climacell Papirisolering), og vi kan allerede nu mærke, at vores hus er blevet dejligt lunt – så i år imødeser vi vinteren med sindsro. Vi er særdeles tilfredse og kan give Aros Isolering vores allerbedste anbefalinger.”
(Skrevet af Jytte på Håndværker.dk, 07.09.17)

Vores kunder siger

UDFØRT MEGET PROFESSIONELT

”Vi Efterisolering af hulmur på sommerhus. Jeg har indsendt anmodning om tilbud på efterisolering af hulmursisolering via 3 byggetilbud. Straks da Aros Isolering havde accepteret at afgive tilbud på opgaven, blev jeg kontaktet af indehaver. Der blev aftalt tidspunkt for besigtigelse af opgaven samt opmåling af kvadratmeter. Samme dag om aftenen havde jeg per mail et tilbud. Tilbuddet blev straks accepteret og allerede ugen efter var arbejdet udført meget professionelt. Skulle have udført arbejdet fredag , men indehaver blev syg og måtte melde afbud , men tilbød at kunne komme og lave arbejdet dagen efter - altså lørdag. Arbejdet blev udført meget professionelt. Tilbud holdt. Kan anbefale Aros Isolering til andre.”

(Skrevet af Peter på Håndværker.dk, 10.03.17)